En undervisningsmiljøvurdering (UMV) er et værktøj, som skoler og uddannelsesinstitutioner skal bruge til at vurdere, analysere og udvikle elevernes undervisningsmiljø.
En UMV består af fire faser (se herunder), der begynder med kortlægning af elevernes undervisningsmiljø, og som munder ud i en konkret handlingsplan.
Baggrund for UMV
Alle elever og studerende i Danmark − fra børn i grundskolen til voksne på videregående uddannelser − har krav på et godt undervisningsmiljø. I lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø står der:
Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet.
Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever og studerende og andre interesserede. Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år.
Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer:
Ifølge vejledning til udarbejdelse af undervisningsmiljøvurdering fra DCUM, Dansk Center for Undervisningsmiljø, er det vigtigt at vurdere tre dimensioner af undervisningsmiljøet ud fra en helhedsbetragtning:
Det fysiske og æstetiske miljø har for eksempel stor betydning for den psykiske trivsel, men et godt æstetisk og fysisk miljø er ikke nok i sig selv for at opnå et undervisningsmiljø, hvor mennesker trives. Undervisningsmiljøvurderingen skal derfor se alle tre faktorer i et samspil.
UMV-forløb i fire trin
Undervisningsmiljøvurderingen skal som minimum indeholde disse fire elementer:
1. Identifikation og kortlægning
I kortlægningsfasen kan anvendes forskellige metoder til indsamling af data. Dette kan for eksempel være spørgeskemaer og interview, men også temadage med diskussion og debat kan være gode metoder.
2. Beskrivelse og vurdering
Med udgangspunkt i kortlægningsfasen beskrives problemernes art, alvor og omfang nærmere. Årsagerne til problemerne samt de bedste og mest hensigtsmæssige løsningsforslag skal findes. Løses problemerne med det samme, beskrives de ikke videre i processen. Løses akutte problemer kun med en midlertidig løsning, skal en endelig løsning beskrives og medtages i handlingsplanen.
3. Prioritering og handlingsplan
Her vurderes den negative påvirkning. Er problemerne så store, at de kan påvirke eleverne i negativ retning? Hvor tilgængelig en løsning findes der? En handlingsplan er både en aktivitets- og tidsplan. Af planen skal det fremgå, i hvilken rækkefølge de konstaterede problemer skal løses:
a. En kort beskrivelse af problemerne
b. Beskrivelse af den valgte løsning
c. Oplysninger om, hvornår løsningen vil være gennemført
d. Navn på den ansvarlig for gennemførelse af løsningen.
4. Retningslinjer for opfølgning
UMV’en skal løbende ajourføres. Det betyder, at UMV-arbejdet bliver en proces, hvor de fire elementer gentages med passende tidsintervaller (dog minimum hvert tredje år). Der skal fastlægges retningslinjer for, hvordan og hvornår der følges op på handlingsplanen. Dette indebærer en vurdering af, hvorvidt ændringerne har haft den ønskede effekt. Derudover skal det angives, hvem der er den ansvarlige for opfølgningen.
Hent Forældreskolens undervisningsmiljøvurdering 2018 her.
Hent Forældreskolens undervisningsmiljøvurdering 2015 her.
Hent Forældreskolens undervisningsmiljøvurdering 2012 her.
Hent Forældreskolens undervisningsmiljøvurdering 2008 her.
