Undervisningsmiljøvurdering på Forældreskolen

 

Undervisningsmiljøvurdering - generelt

En undervisningsmiljøvurdering (UMV) er et værktøj, skoler og uddannelsesinstitutioner skal bruge til at vurdere, analysere og udvikle elevernes undervisningsmiljø. 
En UMV består af fire faser (se herunder), der begynder med kortlægning af elevernes undervisningsmiljø og ender med at munde ud i en konkret handlingsplan.

Alle elever og studerende i Danmark - fra børn i grundskolen til voksne på videregående uddannelser - har krav på et godt undervisningsmiljø.

I lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø står der:
Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet.

Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever og studerende og andre interesserede. Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år.

Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer:

1) Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.

2) Beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer

3) Udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses

4) Forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

Uddannelsesstedets ledelse skal inddrage undervisningsmiljørepræsentanterne i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på undervisningsmiljøvurderingen.

Ifølge vejledning til udarbejdelse af undervisningsmiljøvurdering fra DCUM er det vigtigt, at vurdere de tre dimensioner af undervisningsmiljøet (den fysiske, psykiske og æstetiske dimension ud fra en helhedsbetragtning). Det fysiske og æstetiske miljø har f.eks. stor betydning for den psykiske trivsel, men et godt æstetisk og fysisk miljø er ikke nok i sig selv for at opnå et undervisningsmiljø, hvor mennesker trives.

Undervisningsmiljøvurderingen skal se alle tre faktorer i et samspil.

 

UMV forløb i 4 trin

Undervisningsmiljøvurderingen skal som minimum indeholde fire elementer.

1. Identifikation og kortlægning
I kortlægningsfasen kan anvendes forskellige metoder til indsamling af data. Dette kan f.eks. være spørgeskemaer og interviews, men også temadage med diskussion og debat kan være gode metoder.

2. Beskrivelse og vurdering
Med udgangspunkt i fase 1 beskrives problemernes art, alvor og omfang nærmere. Årsagerne til problemerne samt de bedste og mest hensigtsmæssige løsningsforslag skal findes.
Løses problemerne med det samme beskrives de ikke videre i processen. Løses akutte problemer kun med en midlertidig løsning, skal en endelig løsning beskrives og medtages i handlingsplanen.

3. Prioritering og handlingsplan
Her vurderes den negative påvirkning. Er problemerne så store, at de kan påvirke eleverne/studerende i negativ retning? Hvor tilgængelig en løsning findes der?
En handlingsplan er både en aktivitets- og tidsplan. Af planen skal det fremgå, i hvilken rækkefølge de konstaterede problemer skal løses.

En kort beskrivelse af problemerne

  • Beskrivelse af den valgte løsning
  • Oplysninger om hvornår løsningen vil være gennemført
  • Navn på den ansvarlig for gennemførelse af løsningen.

4. Retningslinjer for opfølgning
UMV'en skal løbende ajourføres. Det betyder at UMV arbejdet bliver en proces, hvor de fire elementer gentages med passende tidsintervaller (dog minimum hvert 3. år). Der skal fastlægges retningslinjer for, hvordan og hvornår der følges op på handlingsplanen. Dette indebærer en vurdering af, hvorvidt ændringerne har haft den ønskede effekt. Derudover skal det angives, hvem der er den ansvarlige for opfølgningen.


Undervisningsmiljøvurdering 2015

I foråret 2015 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever.
Der var i undersøgelsen en svarprocent på 71,7%.

Målet var systematisk at afdække elevernes aktuelle perspektiv og undersøge, om tiltagene siden den seneste undervisningsmiljøvurdering fra 2012 har løst de daværende problemstillinger.

Undersøgelsen i 2012 gav anledning til følgende fokuspunkter:

Fokuspunkter
Sproget på skolen
Stole – specielt skolens ældste klasser
Varme i lokaler
Aktivitetsmuligheder i gården

Ovenstående fokusområder har delvis haft en effekt, da eleverne i undersøgelsen fra 2015 ikke længere ser sproget, skolemøbler aktivitetsmulighederne som problematiske.
Skolen har siden 2012 haft fokus på sprog, omgangstone - såvel i det fysiske rum som i det virtuelle.

I forbindelse med et større renoveringsarbejde er alle skolemøbler i hovedbygningen udskiftet, så alle elever nu har højdejusterbare stole med rullehjul og med vipbart sæde.

 

Fase 1 - Identifikation og kortlægning

I undersøgelsen anvendte skolen det af DCUM udarbejdede materiale: ”Termometeret”.

Spørgeskemaet indeholdt igen en række spørgsmål i følgende kategorier:
- Generel tilfredshed.
- Klassen og kammeraterne.
- Mobning. 
- Konflikter.
- Klasselæreren.
- Timerne og undervisningen
- Stress.
- Rammer 1 
- Aktivitetsmuligheder.
- Rammer 2.
- Sikkerhed.
- Kost og rygning.
- Helbred og velbefindende.

 

Fase 2 – Beskrivelse og vurdering
På baggrund af svarene er følgende kategorier blevet sat i fokus:
- Mobning og drilleri
- Indeklima på skolen
Skolens generellse indearealer

Mobning og drilleri
90% af eleverne giver udtryk for, at der er meget positive , positive eller neutrale i forhold til spørgsmålene om mobning og alvorligt drilleri.  2% er mindre positive og 8% er negativ i forhold til mobning og drilleri.

Skolens indeklima
Skolens hovedbygning har i perioden maj 2014 til juni 2015 gennemgået en større renovering. Dette har haft en væsentlig indflydelse på besvarelserne.
I forbindelse med renoveringen er der installeret nyt ventilationsanlæg og der er installeret aircindition i alle klasselokaler i hovedbygningen. Afslutningen af byggeriet og installation af aircondition forventes at have haft en positiv indvirkning på elevernes indeklima.

Skolens generelle indearealer
I forbindelse med renoveringen af hovedbygningen har en række klasseværelser og faglokaler periodevis været afspærret. Renoveringen har netop haft til formål at forbedre indearealerne.

Da to ud af tre fokuspunkter er relateret til renoveringen af skolen, vil vi ved den endelige afslutning af renoveringen gennemføre en ny undervisningsmiljøvurdering, så det kan blive afklaret, om tiltagene har haft den tilsigtede effekt.

 

Fase 3 - Prioritering og handlingsplan
Vi vil i den kommende tid afdække, hvad der konkret ligger til grund for de besvarelser, hvor svarene på spørgsmålene om mobning og drilleri er mindre positiv og negativ, da det er væsentligt for os, at eleverne oplever en tryg skoledag.
Vi vil iværksætte relevante initiativer, så alle skolens elever igen oplever det bedst tænkelige undervisningsmiljø.

 

Fase 4 - Retningslinjer for opfølgning
I løbet af efteråret 2016 vil vi undersøge, om eleverne har en oplevelse af, at der er kommet mere fokus på mobning og drilleri.

Herunder er grafer fra undervisningsmiljøvurdering 2015:

 

 Forældreskolen i Århus – november 2015


Undervisningsmiljøvurdering 2012

I foråret 2008 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse fra 5. til 10. klasse. (begge årgange inkl. – i alt 281 elever). I undersøgelsen fra 2008 blev fokuspunkterne i relation til elevernes svar følgende:

Mobning
Målet er at øge eleverne kendskab til skolens regler mod mobning samt til regler for opførsel på skolen.
Der er ikke tale om problemer med mobning, men eleverne giver udtryk for et ringe kendskab til reglerne.

Dette kan hænge sammen med, at der ikke er problemer med mobning – derfor har det ikke elevernes store interesse.
På førstkommende møde i pædagogisk råd sættes resultatet af undersøgelsen på dagsordenen.
Herefter tager klasselærerne emnet op i klasserne.

De fysiske rammer

Toiletter
Eleverne vurderer, at toiletforholdende ikke er optimale. Dette rådes der bod på i forbindelse med sommerens renovering af skolen. Der foretages derfor umiddelbart ikke nærmere.

Rengøring
Eleverne vurderer, at rengøringen af skolen kan forbedres. Dette hænger i høj grad sammen med elevernes egen daglige rengøring og oprydning.
Dette punkt tages derfor også op på det førstkommende møde i pædagogisk råd, så klasselærere og øvrige faglærere kan være med til at sætte fokus på dette område.

De fokusområder har klart givet resultat, da eleverne i undersøgelsen fra 2012 ikke længere fokuserede på rengøring eller mobning.

I maj 2012 gennemførte vi endnu en spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever. Der blev besluttet at også 4. klasserne i 2012 skulle deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Det betyder at 368 elever deltog i undersøgelsen.

Følgende planlægning og analyse blev sat i gang:


Fase 1 - Identifikation og kortlægning
Skolens ledelse, fag- og klasselærer Per Agerskov samt skolens elevråd opstillede i fællesskab det spørgeskema, der har dannet baggrunden for undervisningsmiljøvurderingen.

I undersøgelsen anvendte skolen det af DCUM udarbejdede materiale: ”Termometeret”.

Spørgeskemaet indeholdt en række spørgsmål i følgende kategorier:
- Generel tilfredshed.
- Klassen og kammeraterne.
- Mobning. 
- Konflikter.
- Klasselæreren.
- Timerne og undervisningen
- Stress.
- Rammer 1 
- Aktivitetsmuligheder.
- Rammer 2.
- Sikkerhed.
- Kost og rygning.
- Helbred og velbefindende.


Fase 2 – Beskrivelse og vurdering
På baggrund af svarene er følgende kategorier blevet sat i fokus:
Sproget på skolen
Stole – specielt skolens ældste klasser
Varme i lokaler
Aktivitetsmuligheder i gården

Sproget
Målet er at forbedre eleverne sprog indbyrdes og i relation til voksne. Mobning vurderes ikke længere som et væsentligt problem, da 95 % af skolens elever er tilfredse med hverdagen, og de føler sig ikke udenfor / mobbet. De sidste 5 % føler sig ikke mobbet, men de giver klart udtryk for, at de bliver stødt over det indbyrdes sprog og ofte føler sig krænket grundet sprogbrug. 

På et møde i pædagogisk råd sættes resultatet af undersøgelsen på dagsordenen.
Herefter tager klasselærerne emnet op i klasserne, da sproget SKAL forbedres.

Stole
Eleverne i de store klasser 7. klasser – 9. klasser vurderer, at stolene i lokalerne ikke er optimale. Dette rådes der bod på i forbindelse med en analyse af skolens inventar i samråd med skolens pedel.

Varme
Eleverne vurderer, at varmen i lokalerne, i specielt sommermånederne, er ganske uudholdelig. Dette punkt tages alvorligt, da det kan nedbringe undervisningsniveauet.

Aktivitetsmuligheder i gården
Eleverne vurderer, at der ikke er gode muligheder for leg i frikvarterer, og at der ikke er plads til alle i skolegården.

Skolen er meget bevidst om problemet og forsøger at afhjælpe med forskellige tiltag.


Fase 3 - Prioritering og handlingsplan
Såvel sproget, varme, stole og aktivitetsmuligheder i frikvartererne er væsentlige områder for elevernes trivsel. Vi vurderer dog ikke problemerne som alarmerende. Kun sproget er et fokusområde, som vi mener, vi øjeblikkeligt skal forbedre og tage dybt alvorligt.

Mht. Sproget
Der er tale om et meget centralt emne både på skolen og også i den generelle kommunikation i samfundet uden for skolen.

Skolens ansatte og eleverne SKAL derfor i det kommende skoleår arbejde meget fokuseret på at sproget forbedres.

Klasselærerne SKAL sætte fokus på sprogets betydning for trivsel, men også hvilke signaler sproget sender om den enkelte og om hele elevgruppen.

Alle lærere skal aktivt hjælpe eleverne, så alle kommunikerer på en ikke krænkende måde.

Mht. stole
Der er på ingen måde tale om sundhedsskadelige tilstande. Der er tale om en relevant problematik i de stores klasselokaler.

Skolen vil efter en inventarvurdering købe stole til de stores lokaler efter en prioriteret liste.

Mht. varme
Skolen er opmærksom på problemet og holder løbende øje med mulighederne for at forbedre de nuværende rammer.

Mht. aktivitetsmuligheder i gården
Skolen er opmærksom på at vi er mange på et lille område, men der er IKKE mulighed for udvidelser, ligesom der ikke gives tilladelse til udgang i skoletiden.

Løbende forsøger vi at forbedre legemulighederne og forbedre elevernes muligheder for leg.

Vi forventer, at en øget opmærksomhed på de fire områder vil afhjælpe problemerne.


Fase 4 - Retningslinjer for opfølgning
I løbet af efteråret 2013 vil vi undersøge, om eleverne har en oplevelse af, at der er kommet mere fokus på specielt den sproglige kommunikation, men også de andre fokusområder som eleverne reagerede på i undersøgelsen. Den ansvarlige for undersøgelse heraf er skolens viceinspektør.

Til sidst er det værd at bemærke at den generelle tilfredshed viser at 95 % af skolens elever er lykkelige for at gå i skole. 97,3 % føler sig trygge i sin klasse. 97,2 % glæder sig til at se klassekammeraterne hver dag. 90,9 % føler atklassekammeraterne kan lide en, som man er. 86 % af eleverne synes, at der stilles passende krav fra læreren. 93 % føler at de lærer meget i skolen.

Forældreskolen i Århus – november 2012


Undervisningsmiljøvurdering 2008

I foråret 2008 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse fra 5. til 10. klasse. (begge årgange incl – i alt 281 elever).


Fase 1 - Identifikation og kortlægning
Skolens ledelse og skolens elevråd opstillede i fællesskab det spørgeskema, der har dannet baggrunden for undervisningsmiljøvurderingen.

I undersøgelsen anvendte skolen det af DCUM udarbejdede materiale: ”Termometeret”.

Spørgeskemaet indeholdt en række spørgsmål i følgende kategorier:
- Generel tilfredshed.
- Klassen og kammeraterne.
- Mobning. 
- Klasselæreren.
- Timerne og undervisningen.
- De fysiske rammer.
- Sikkerhed.

 

Fase 2 – Beskrivelse og vurdering
På baggrund af svarene er følgende kategorier blevet sat i fokus:
- Mobning.
- De fysiske rammer.

Mobning
Målet er at øge eleverne kendskab til skolens regler mod mobning samt til regler for opførsel på skolen.
Der er ikke tale om problemer med mobning, men eleverne giver udtryk for et ringe kendskab til reglerne.

Dette kan hænge sammen med, at der ikke er problemer med mobning – derfor har det ikke elevernes store interesse.
På førstkommende møde i pædagogisk råd sættes resultatet af undersøgelsen på dagsordenen.
Herefter tager klasselærerne emnet op i klasserne.

De fysiske rammer, toiletter
Eleverne vurderer, at toiletforholdende ikke er optimale. Dette rådes der bod på i forbindelse med sommerens renovering af skolen. Der foretages derfor umiddelbart ikke nærmere.

De fysiske rammer, rengøring
Eleverne vurderer, at rengøringen af skolen kan forbedres. Dette hænger i høj grad sammen med elevernes egen daglige rengøring og oprydning.
Dette punkt tages derfor også op på det førstkommende møde i pædagogisk råd, så klasselærere og øvrige faglærere kan være med til at sætte fokus på dette område.

 

Fase 3 - Prioritering og handlingsplan
Såvel mobning som rengøring er væsentlige for elevernes trivsel. Vi vurderer dog ikke problemerne som alarmerende.

Mht. mobning
Der er tale om et – efter vores vurdering – for ringe kendskab til reglerne mod mobning – ikke problemer med mobning.

Mht. rengøring
Der er på ingen måde tale om sundhedsskadelige tilstande. Der er tale om mindre problemer med den daglige rengøring.

Vi forventer, at en øget opmærksomhed på de to områder vil afhjælpe problemerne.


Fase 4 - Retningslinier for opfølgning
I løbet af februar måned vil vi undersøge, om eleverne har en oplevelse af, at der er kommet mere fokus på såvel reglerne mod mobning som på oprydning og rengøring. Den ansvarlige for undersøgelse heraf er skolens viceinspektør.

Forældreskolen i Århus – januar 2009