Rapport fra skolens tilsynsførende - skoleåret 2016-2017

Skolens tilsynsførende er Karen Haugstrup og Arvid Beck.

Tilsyn på Forældreskolen i Aarhus, den 7. marts 2017

Tilsyn ved Arvid Beck

Friskolelovens kapitel 3 omhandlende tilsyn med en fri grundskole siger:

”Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed. Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves.”

”Forældrekredsen og bestyrelsen skal i fællesskab sikre, at en eller flere tilsynsførende varetager tilsynet med elevernes standpunkt i dansk, matematik, engelsk og historie, og at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.”

På mit tilsyn den 7. marts overværede jeg undervisning i
- 8. klasse biologi
- 9. klasse fysik/kemi
- 6. klasse håndværk og design
- 8. klasse orientering af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

 

8. klasse biologi (den 1. af en dobbelt lektion)
Proteinsyntesen

Timens disposition blev gennemgået på tavlen, så eleverne blev klar over forventningsmålene:

  1. Lærergennemgang af timens konkrete opgave
  2. Præsentation af de to artikler eleverne skulle arbejde videre med i grupper på to. Læreren brugte præsentationen til repetitionsnedslag i det ikke helt lette stof, herunder en gennemgang af proteinsyntesemodellen med præcisering af seks nedslagspunkter, hvilket fint klædte eleverne på til det følgende gruppearbejde
  3. Eleverne skulle på baggrund af artiklerne lave et kommunikationsspor, der forklarer modellen.
  4. Lave en video med kommunikationsspor, som skal lægges på SkoleTube til deling med hele klassen

Eleverne stillede i den fælles gennemgang af artiklerne meget kvalificerede spørgsmål, som fint knyttede an til tidligere gennemgået stof.

Herefter gik eleverne i gang i grupper med at gennemgå artiklerne, der skulle lægge op til kommentarsporet til videoen. Der blev arbejdet koncentreret både med artiklerne og det andet undervisningsmateriale, der var tilgængeligt.

Prøveformen efter 9. klasse bliver tværfaglig mellem fysik/kemi, biologi og geografi.

Undervisning i denne 8. klasse i biologi byggede på et fælles undervisningsmateriale indkøbt af fagene, hvor der i 3 temaer i løbet af skoleåret arbejdes tværfagligt mellem fagene. Timen lå på denne måde fint i tråd med:

 

9. Klasse fysik/kemi
Her var temaet for lektionen: prøveforberedende øvelser i grupper med fokus på energi. Man kan sige, at 9. klasse er mere udfordret med denne nye tværfaglige arbejdsform, eftersom de kun har arbejdet med den i dette skoleår, hvorimod 8. klasse har 2 år til at lære formen at kende.

9. klasse var blevet delt i 4 grupper med følgende temaer:

a. forsøg med generatorer.

b. forsøg med transformation af strøm over lange afstande

c. lagring af elektrisk energi (elektrolyse)

d. vækstforsøg med og uden gødning

Læreren ridsede kort hovedemnerne op, hvorefter eleverne i grupperne skiftevis gik til fysiklaboratoriet. Her var de forsøg sat op til det, der passede til de enkelte temaer. Læreren gennemgik meget instruktivt forsøgene, hvor der også her blev knytte linjer tilbage til tidligere undervisning, så temaer og forsøg indgik fint i en flot faglighed, der både pegede bagud og fremad. Eleverne viste ved deres spørgsmål i grupperne ved forsøgene flotte ræsonnementer, faglighed og overblik.

Arbejdet med temaerne og de konkrete forsøg skulle senere optages af eleverne på video med et elev speakover og lægges på klassens fællesdrev, så de kan tjene som inspiration som led i eksamenstræningen.

Det tværfaglige undervisningsmateriale for 8. og 9. klasse, som Forældreskolen har indkøbt, og som lægger op til den nye tværfaglige eksamen efter 9. Klasse, er meget fagligt og yderst elevaktiverende og udnytter mulighederne på de elektroniske medier.

Det fremgik tydeligt af elevernes engagement både fagligt og med hinanden. Det var både for 8. og 9. klasse lektionerne, spændende at se, hvor dedikeret undervisningen fra lærernes side var lagt an.

 

6. Klasse håndværk og design
Temaet for denne lektion (ud af 10) ”Gentænk Aarhus” vartegn i lampedesign. Der skal med andre ord designes en lampe, hvor elever efter frit valg kunne vælge et vartegn, som de syntes var særligt for Aarhus, og som så skulle omsættes – ikke i en naturlig gengivelse af vartegnet – men som et symbol, så man alligevel præcist ved hvad lampen henviser til.

Eleverne arbejdede i grupper på to.

Kreativiteten var stor, og der blev arbejdet med både træ og acryl. Modellerne skulle efterfølgende forsynes med LED-diodelys. Den tilsynsførende var ikke i tvivl om, hvad der blev refereret til, som vartegn for Aarhus!

Alle modeller (og skitser) kan ses i en udstilling ved skoleårets afslutning.

Stor aktivitet i timen og vilje til at løse opgaven med fag instruktion, selvom den tilsynsførende (med et smil på læben) kan iagttage, at ikke alle drenge (det var et drengehold) havde skruet hænderne på på samme måde. Men alle arbejdede ihærdigt.

 

9. klasse Uddannelsesvejledning
En del af skolens arbejde er også at forberede eleverne til tiden efter grundskolelivet – om det nu bliver den ene eller anden ungdomsuddannelse, og senere den uddannelse, de vil vælge.

I 8. klasse var der besøg af af Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU), som præsenterede UddannelsesGuiden (UG.dk), som er et meget instruktivt netredskab til at skabe et overblik for eleverne over hvilke muligheder, der findes. (den tilsynsførende morede sig lidt over, at der var mere fokus på, hvad man kan tjene, end hvilket arbejde uddannelserne kan føre til) – men måske er det netop derfor, det er godt at begynde tidligt med at overveje… For virkeligheden nærmer sig jo på et tidspunkt….

Godt oplæg og efterfølgende gode diskussioner mellem eleverne to og to i mellem. Jeg tror det åbner for tanker.

Opsummering:

For alle lektioner. Genuin faglighed, nærvær, plads til diskussion og fokus på elevinddragende undervisning.

Og så tænker jeg, at der er dejligt at se de mange forskellige samarbejdsformer, og at eleverne går ind i dem.

Generelt for dagen vil jeg sige næsten som jeg plejer – god omgangstone mellem elever, og elever og lærere. Der er tryghed og respekt. Det giver et godt læringsmiljø – til gavn for eleverne - og selvfølgelig også for skolens engagerede personale.

Arvid Bech

Tilsynsførende

 

 

Tilsyn på Forældreskolen i Aarhus, den 1. marts 2017

Tilsyn ved Karen Haugstrup

Ligesom det tilsyn, der blev gennemført den 07.12.16, var også dette tilsyn uanmeldt.

Jeg havde planlagt min dag, så jeg oplevede undervisning i 1. ,2. ,3. ,4. ,5. og 6. klasse i de 3 klassiske tilsynsfag, dansk, matematik og engelsk.
Da der er to spor på hver af disse årgange på Forældreskolen, lykkedes det at sammensætte de 6 lektioner, så min plan holdt.

Helt overordnet, er mødet med Forældreskolen er god oplevelse.
Fra skolegården og helt op og ind på lærerværelset lyder veloplagte ”godmorgen´er” fra alle. Det er en væsentlig kvalitet, for det fortæller noget om den daglige trivsel, som alle har en aktie i.

Som sidst valgte jeg at præsentere mit dagsprogram på lærerværelset før det ringede ind til  første lektion. Det gjorde jeg, fordi det er afgørende at holde fokus på, hvad et tilsyn skal indeholde, hvilke kriterier og tegn, opmærksomheden skal rettes mod.
Det er vigtigt at holde fast i, at det er kvaliteten i undervisningen og det niveau, der undervises på i forhold til klassetrinnet, der er kernen i tilsynet.

”Ned i teksten – op i karakteren” – ”Aldrig en påstand uden en dokumentation”. Disse to mantraer i litteraturundervisningen er det afgørende, at eleverne er fortrolige med at anvende, når de skal lukke en tekst op. De to danskklasser jeg besøgte kunne denne disciplin til bravur, endda på meget højt niveau for klassetrinet. Begge klassers sproglige opmærksomhed var imponerende.

Det er en lykkelig situation for enhver lærer, der brænder for sine fag at have samme klasse til flere fag. Så kommer eleverne nemlig også til at brænde. For det betyder, at en stor del af undervisningen kan give indsigt i og stor forståelse for sammenhænge, når man hele tiden kan skabe ledetråde og overblik fra det ene fag til det andet. Med bronzealderen som tema blev det muligt at kombinere dansk-, historie- og kristendomsfaglige emner ind under samme paraply, så alle kompetencer kom i spil og skulle i spil, for at målet kunne nås. Der var arbejdsområder for alle, virkelysten var stor og alle arbejdede med veloplagthed. De, der skulle hjælpes lidt på vej, blev det. Arbejdsformen levnede mulighed for, at nogen skrev haiku digte, mens andre lavede foldebøger. Andre arbejdede med antonymer og synonymer og nogen klippede og klistrede.

Det gælder om at få sagt og talt så meget som overhovedet muligt når en klasse på mellemtrinnet har engelsk. Det gik det rigtig godt med her. Udgangspunktet var et billede, hvor der skete en masse, og som derfor var perfekt egnet til at øve forholdsordene opposite og next to, samt modalverbet to be.
Engelsk er svært, men engagementet og veloplagtheden fik alle på banen, så der blev sagt og talt rigtig meget. – Det blev der også i engelsk på næsten yngste årgang. Her gjaldt det livretter, og hvem der bedst kunne lide hvad.
I øvrigt blev timen åbnet med en tramperunde til en engelsk remse, som alle kunne være med i. Belønningen i denne sent på dagen-lektion var "frugtsalat", der er en leg,  i skolegården til sidst. 

Den 6. lektion havde et fint og velovervejet niveau med skyldig hensyn til, hvor sent den lå på skoledagen.

Man skal være lavet af sten, hvis man ikke bliver glad af at gå ind i sådan en ivrig 1. klasse, som jeg mødte i en matematiktime. Fuld af virketrang og gå på mod.
Alle fik udleveret et opgavesæt, hvor bagsiden var allersværest. ”Den begynder jeg med, var der straks én der sagde. Arket bød på forskellige udfordringer på alle niveauer. Og nøj, hvor blev der regnet, men undervisningen kom også til udtryk gennem stor glæde ved samværet og regnefællesskabet med eleverne.

En dejlig dag, som ikke gør det vanskeligt at erklære, at undervisningen på Forældreskolen i Aarhus til fulde lever op til den undervisning der gives i folkeskolen.

 

Tilsyn på Forældreskolen i Aarhus, den 25. januar 2017

Tilsyn ved Arvid Beck

Onsdag den 25.1 var jeg på uanmeldt tilsyn på skolen.

 Jeg overværede 4 lektioner:

2 dansklektioner i to 9. klasser

1 historielektion i 9. klasse

1 samfundsfagslektion i 8. Klasse.

Alle 4 lektioner var præget af en meget velovervejet pædagogisk tilrettelæggelse. Der var stor variation i arbejdsformerne, vekslen mellem lærerstyret overblik, individuelt elevarbejde, gruppearbejde og opsamling af det faglige stof på klassen.

Første lektion i dansk. Her blev der arbejdet med Det moderne Gennembrud (i slutningen af 1800 tallet). Lektionen var den første af 7 med dette tema.

Eleverne var i forvejen inddelt i 4 grupper, der skulle arbejde med hver sit tema

-       Køn og kærlighed
-       Land og by
-       Hvem er jeg
-       Den nye virkelighed

Første trin i lektionen var at få klargjort fagets læringsmål. Herefter fulgte en meget grundig lærer gennemgang af det materiale, der var tilgængeligt for elevernes gruppearbejde.

Elevernes gruppearbejde skulle afleveres elektronisk på Google Classroom, så materialet kunne være tilgængeligt for alle i klasen.

Den enkelte gruppe var dog selv ansvarlig for at holde oplæg for restens af klassen om det tema, de havde arbejdet med. Formen her var ikke fastlagt, men læreren opfordrede til at anvende forskellige medier og fremstillingsformer.

De enkelte grupper arbejdede meget koncentreret i denne 1. Lektion af temaet Det Moderne Gennembrud, hvordan de skulle disponerer deres tid i de 7 lektioner, der var til rådighed, fordele opgaver mv. Der var en rigtig god dialog i grupperne og samarbejde var helt klart i fokus, hvem gør hvad.

Jeg synes, at timen var et rigtig godt eksempel på træning i flot koncentreret selvorganiseret arbejde med godt læreroverblik.

  

Anden lektion i dansk 9 klasse

Her var fokus på tema: sprog.

Eleverne havde fået udleveret en novelle af Jesper Sung ”Hovedet” og havde som lektie skulle omskrive selvvalgte afsnit fra novellen til realplan, dvs. hvor billedsprog og værdiladede udtryk skulle fjernes fra teksten. Eleverne læste på skift deres omskrivninger op på klassen. Oplæsningerne gave fin mulighed for, at eleverne i fællesskab kunne diskutere de værdiladninger der ligger i brugen af billedsprog, hvad der ligger af underliggende betydninger i brugen af billedsprog -  og i det hele taget var det basis for gode diskussioner af sprogforståelse generelt. Høj elevaktivitet, dialog og lydhørhed over for klassekammeraternes argumenter.

Næste sekvens i lektionen var oplæsningsøvelse.  Eleverne havde til lektionen fået udleveret et arbejdsark med gode råd til f.eks. stemning, tryk, pauser, indlevelse mv. Eleverne blev delt i grupper på 4, hvor hver elev, så skulle læse et afsnit fra ovenstående novelle op. Eleven skulle så forklare, hvorfor oplæsningen var blevet valgt lige nøjagtigt sådan og bagefter modtog eleven konstruktiv kritik fra resten af gruppen. Meget givtigt at lytte til de sproglige diskussioner, der udsprang af den dialog. Helt sikkert et fokus, der skærpede elevernes fornemmelse for sprog.

Sidste fase i lektionen var gennemgang og dialog om ’berettermodellen’: hvordan præsenteres personer i en novelle, hvis der er en konflikt, hvordan afspejles den og løses, hvordan finder man tekstens klimaks mv

Alt i alt en afslutning på en rigtig god lektion med fokus på det sproglige og som med udgangspunkt i novellen ”Hovedet” progressivt byggede op i forhold til sproglig forståelse og betydning.

 

Tredje lektion Historie i 9. Klasse

Den lektion jeg overværede var den første af en dobbeltlektion, men et led i et længere forløb om den Kolde Krig. Dagens tema var Koreakrigen.

Den pædagogiske tilrettelæggelse var tredelt: først skulle eleverne i grupper arbejde individuelt med spørgsmål udleveret af læreren, som var fagligt helt i top: der var både faktuelle spørgsmål på banen: hvem var det, der begyndte krigen, , Japan, USA og Kina, hvordan, hvor meget militær og hvilke lande var der indblandet, hvilken rolle spilede FN. Nej, Det var jo ikke en nem konflikt!

Deres individuelle svar skulle så indtastet på deres PC’ere. Herefter skulle de dele deres individuelle svar og diskutere i deres grupper, hvorefter der blev opsamlet på hele klassen, om alle svarene, var de rigtige. ”Var det nu sådan” – eller? Her var læreren den ’lette’ men rigtige styring med overblikket

Trods det noget dystre emne – kunne jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet. Da jeg på vejen ud af klassen , kunne høre  eleverne småsynge Kim Larsen om Jutlandia ”Det var i 1949 eller ca. deromkring…” De er skønne de unge! Nå det må man jo ikke kalde dem mere, vel.

 

Fjerde Lektion

Her var det samfundsfag i 8. klasse.

Det var et led i et længere forløb med tema med overskriften ”Kriminalitet og Straf”

Lektionen var præget af en god lang diskussion om: årsager, baggrund, sociale årsager, svigt i forhold til børn, etnicitet.  Klart med fokus på de danske demokratiske værdier. Udgangspunktet for elevdiskussionerne var et kompendium, der stillede rigtig mange relevante og åbne spørgsmål; ”hvad mener I” – ” er det  rimeligt at….”

Tydelige et emne, der optog klassen.

Næste lektion byder på et rekonstruktion af en ’rigtig’ retssag Se den på YouTube ”Dommer for en dag”.

Jeg er sikker på, at den vil skabe debat i klassen. Hvad er en retsstat? Og det er en vigtigt diskussion i vores demokrati.

En dejlig dag på Forældreskolen. Søde elever med respekt for hinanden og god omgangsform.  Dygtige, faglige og engagerede lærere, der vil børnene. Forskellige mennesker nuvel, sådan er det på alle arbejdspladser. Men grundholdningen er fælles: Vi kan lide de unger – og skal nok bringe dem videre.

Tilsynsførende
Arvid Bech

 

Tilsyn på Forældreskolen i Aarhus, den 7. december 2016

Tilsyn ved Karen Haugstrup

For første gang har et tilsyn på Forældreskolen været uanmeldt, og jeg har som tilsynsførende selv sammensat mit skema. Dvs. at ingen kendte dato for tilsynet eller valg af de lektioner, der blev besøgt i løbet af dagen.

Jeg valgte at sætte fokus på begrebet ”demokratisk dannelse”. Blandt andet fordi der er en igangværende debat og en stadig bevågenhed fra politikernes side om, hvordan landets friskoler overholder frihed og folkestyrekravet.
Begrebet ”demokratisk dannelse” er nu sat ind i lovteksten, der træder i kraft fra 1. januar 2017.
I lov om frie grundskoler § 1 stk. 2 står der derfor fra 1. januar 2017:
"Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene."

Jeg sammensatte dagens forløb, så jeg overværede undervisning i overbygningens 7., 8. og 9. klasser. Seks lektioner i seks forskellige klasser med enten historie, samfundsfag eller kristendom på skemaet.

Mit hjemmearbejde havde bestået i at opliste en række spørgsmål, hvis svar jeg så forventede aktivt at se tegn på i dagens undervisning. Spørgsmålene var:
Har eleverne stemme, bliver de hørt, kan de komme til orde på skolen om andet end undervisning?

  • Spiller elevrådet en rolle i skolens dagligdag?
  • Kan eleverne debattere kvalificeret om et emne?
  • Kender eleverne til rettigheder og pligter i et demokratisk samfund som det danske?
  • Ved eleverne, hvad begreberne ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed dækker over?
  • Ved eleverne, hvad Grundloven er, og kender de til den betydning, Grundloven fik for menigmand efter den 5. juni 1849?
  • Ved eleverne, at Grundloven sidste gang blev ændret i 1953 og hvorfor?   
  • Kan eleverne se sammenhænge i vores historie og trække linjer til den øvrige verden?
  • Ved eleverne, hvad ligestilling er, og fra hvornår man har stemmeret i Danmark?
  • Kender eleverne de tre grundpiller om ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed?
  • Kender eleverne til Børnekonventionen, som Danmark har skrevet under på i FN i 1981?
  • Er der respekt i elevernes indbyrdes omgangsform?
  • Er der plads til mangfoldighed / forskellighed på skolen?
  • Kan eleverne perspektivere en politisk begivenhed i Danmark til lignende i verden?
  • Kan de beskrive bud på årsags-sammenhænge?
  • Forstår eleverne hvad det betyder, at alle er født lige for loven?

Mange andre spørgsmål kunne givet også være relevante, men disse rumsterede i mit hoved og krævede enten et svar eller et tegn under dagens tilsyn - jeg mødte frem med høje forventninger.

Dagen bød på engagement, solid viden og vid; undervisningen var dagen igennem på et højt niveau, så alle blev udfordret.
Og helt tilfældigt, og som forventet, var undervisningens omdrejningspunkt i flere af lektionerne rettet mod Grundloven.

En 9. klasse var øvelsesklasse for lærerstuderende, og skulle dagen efter ”til prøve”. Emnerne, som eleverne arbejdede med, var alle emner, der gennem de sidste 50-60 år har været brændpunkter i verdenshistorien: Cuba-krisen, Den kolde krig, Berlinmuren, Vietnam krigen og Korea krigen.

Dagens sværeste og største udfordring, og det er helt forståeligt, mødte eleverne i en 9. klasse i kristendom, da de skulle forholde sig til forskelle og ligheder i konsekvensetik og pligtetik. Hvor vi på den ene side har Kants pligtetik med ”god vilje”, ”hjertets dannelse” og sindelag og på den anden side Benthams konsekvensetik, hvor det er konsekvensen af en handling, der er det afgørende for en handling. - Ikke så sært, at der skal noget livserfaring til, for bare at forstå en flig af de store spørgsmål.

Det blev en dejlig skoledag, og alle mine forventninger om solid, ordentlig og inddragende undervisning, der kan stå mål med den undervisning, der almindeligvis gives i folkeskolen, blev til fulde indfriet.

Karen Haugstrup, december, 2016